Ordliste Index

Ordliste Index

ABS plast
Termoplast.

ABS er en polymer, baseret på akrylonitril, butadien og styren i form af et komposit, i hvilken en elastomer fase (polybutadien) er finfordelt i en termoplastisk fase (akrylonitrilstyren copolymer).

 

Er meget slagfast, stiv, har fin overflade, men ringe vejrbestandighed (nedbrydes af sollys). Fås med forskellige egenskabskombinationer, ved ændring af mængdeforholdene for de indgående komponenter og ved variation af polymerisationsgraden, den kemiske binding mellem de to faser m.v.

Vigtigste anvendelser er fremstilling af kabinetter til hårde hvidevarer, telefoner og computere, udstyr til biler samt legetøj (fx Legoklodser).

 

Acrylplast, PMMA
Termoplast.

Er en polymer af methylmethacrylat. Kan både sprøjtestøbes,termoformes og støbes i form ud fra monomeren. Et velkendt handelsnavn er Plexiglas.

PMMA findes i let- til sejtflydende varianter med forskellige egenskaber, så som høj slagstyrke og overfladeglans. Er meget vejrbestandig og stabil i UV-lys.

 

PMMA anvendes til tv-skærme, ovenlysruder, skilte, displays, flyruder, lampeglas, urglas, badekar, vaskekummer, billygter og andre steder, hvor transparens og udendørsbestandighed er ønskelige. I den optiske og medicinske industri til brilleglas, linser og diagnostiseringsudstyr. 

 

Accellerator
Tilsætningsstof til hærdeplast, der i små mængder kan fremskynde hærdningen.

 

Additiver
Se Tilsætningsstoffer.

 

Amorf
Betegnelse for materiale uden krystallinsk opbygning.

 

Amorfe materialer har ikke noget fast smeltepunkt, men bliver gradvist blødere og mere flydende ved stigende temperatur. De er glasklare.

 

Eksempler er mange termoplaster.

 

Armering
Betegnelse for forstærkning af plast med f.eks. glas- eller kulfibre. Fibrene kan indbygges som tråde, filt eller net. Den færdige plast betegnes som en komposit.

 

Atom
Den mindste enhed i grundstofferne, der har stoffernes egenskaber. Grundstoffer, hvoraf der findes godt 100, er stoffer, der ikke kan spaltes til andre stoffer. Eksempler herpå er brint (hydrogen), ilt (oxygen) og kulstof (carbon).
Atomer fra forskellige grundstoffer kan forenes til molekyler, der danner de næsten uendeligt mange kemiske stoffer.

 

Bakelit

Handelsnavn for en af de allerførste ikke naturskabte plasttyper (fra 1907) opkaldt efter opfinderen den belgisk-fødte kemiker Leo H. Baekeland.

Det eren hærde phenolformaldehydplast og på grund af dets  elektriske- og varme- isoleringsegenskaber blev det anvendt tili elektriske isolatorer, radio og telefon hylstre og så forskellige produkter som køkkenudstyr, smykker og børns legetøj.

 

Blødgører
Tilsætningsstof til polymerer, der bruges for at ændre materialet fra at være hårdt og stift til at blive blødt og bøjeligt.
Der anvendes mange blødgører med meget forskellig kemisk opbygning.

 

Celleplast
En rigtigere betegnelse for porøs plast end skumplast. Celleplast kan fremstilles af de fleste plasttyper og både som hård og blød. Er meget let i forhold til styrken og er varmeisolerende.
Almindeligt er blødt og hårdt skum af polyurethan, og hårdt skum af polystyren, se EPS.

 

Celluloid

Anses for at være den første termoplast (fra 1870).
Fremstilles af cellulose ved behandling med salpetersyre.

Celluloid er let at støbe og forme, og den blev i starten anvendt til billardkugler som erstatning for elfenben. Celluloid er meget brandfarligt og nedbrydes let. I dag anvendes det sjældent, mest til bordtennisbolde og guitar picks.

 

Co-polymer
En polymer opbygget af mere end én monomer. Eksempler er ABS og polyester.
En polymer af én monomer kaldes en homo-polymer.

 

DEHP

Blødgører
En forkortelse af Diethylhexylphthalat. Tilhører stofgruppen phthalsyreestere, der også betegnes phthalater (ftalater).
Tidligere meget anvendt som blødgører i PVC til bl.a. elkabler, presenninger, gulvbelægninger, slanger, blodposer, urinposer og medicinsk udstyr.

Phthalaterne kan opdeles i to grupper de uproblematiske højmolekylære og de problematiske lavmolekylære phthalater. DEHP tilhører sammen med phthalaterne BBP, DBP og DIBP de lavmolekylære phthalater. Disse fire stoffer er klassificeret som hormonforstyrrende reproduktionsskadelige stoffer. Indenfor det seneste årsti er der i høj grad sket en erstatning af disse 4 phthalater med højmolekylære og uproblematiske phthalater.

 

Dioxiner

Betegnelse for en stor gruppe stoffer, der er opbygget af to kulstofringe forbundet med to iltatomer og med chloratomer bundet til nogle af kulstofatomerne.

Stofferne har været genstand for megen omtale og forskning efter ulykken i Seveso, hvor der skete et udslip af dem, fordi stofferne er farlige for miljøet og langsomt nedbrydelige. De dannes mange steder i naturen, ved nogle industrielle produktioner og kan også opstå ved forbrænding af materialer, der indeholder chlor.

Det har været frygtet, at tilstedeværelsen af PVC i affald øger dannelsen af dioxiner ved affaldsforbrændingen. Men det er primært udformningen af kedlen og forbrændingsprocessens forløb, der afgør, om der dannes lidt eller meget af dioxiner. De små mængder chlor, der findes i alt andet husholdningsaffald, er rigeligt til, at dioxiner kan dannes ved uhensigtsmæssig forbrænding I dag er alle affaldsforbrændingsanlæg forsynet med Dioxinfiltre, så udslippet til luften er praktisk talt lig nul.

 

Ekstrudering

Fremstillingsmetode for produkter af termoplast.
Plastråvaren fyldes i en lukket cylinder og opvarmes. Cylinderen er forsynet med en snegl, der fører den smeltede plast frem og presser den igennem en åbning forsynet med et formningsværktøj, ligesom når man fremstiller vanillekranse på en køkkenmaskine. Den formede plast køles med vand eller luft, og rulles op på spoler, hvis det er en blød plast, eller afskæres i passende længder, hvis det er en hård plast.
Bruges bl.a. til fremstilling af folier, plader, stænger, rør, slanger, profiler, el-kabler.

 

Elastomerer

Termoplastiske elastomere er en benævnelse for en hel gruppe af termoplastisk forarbejdelige elastomere, der har gummilignende egenskaber.

Bred betegnelse for polymere materialer, der med lille kraft kan strækkes langt ud over egen længde og vende tilbage til normal størrelse igen.

TPE anvendes ofte som erstatning for gummi indenfor bilindustrien og byggebranchen, samt til medico artikler, sport og fritid, legetøj, elektronik, personlig pleje mv. Eksempler er butadiengummi, se polybutadien, og isoprengummi, se polyisopren.

 

 

Epoxyplast

Hærdeplast.

Epoxy er kendetegnet ved at være et mekanisk stærkt materiale, som er særdeles modstandsdygtigt overfor vejr, kemikalier og varme. Epoxy har yderligere gode elektrisk isolerende egenskaber, og det evner desuden at klæbe til en bred vifte af andre materialer.
Epoxy bliver anvendt som lamineringsharpiks og støbemasse i kombination med såvel korte som lange glas-, kul- og aramidfibre. 

Epoxy baserede kompositter finder bred anvendelse i fly-, rumfarts- og vindmølleindustrien hvor blandt andet materialernes lave vægt og brudforlængende egenskaber er meget nyttige. Også i skibe, både, containere, elektriske komponenter, isolatorer og moderne sportsudstyr bliver der ofte anvendt epoxy kompositter. 

 

EPS

Celleplast, termoplast.

En forkortelse af Expanderet Polystyren.t kendt handelsnavn er Flamingo.

EPS – ekspanderet polystyren – består af 98% luft og 2% polystyren og består af små kugler indeholdende et drivmiddel, f.eks. gassen pentan. Pentan er en såkaldt kulbrinte, der kun indeholder grundstofferne carbon (kulstof) og hydrogen (brint). Pentan forekommer naturligt, og den mængde, der bliver frigjort ved fremstillingen af EPS, omdannes hurtigt til vand og kuldioxid

Meget let, med god varmeisolering og stødabsorberende.EPS bruges derfor som isolering mod varme og kulde. Det beskytter sarte eller udsatte genstande og virker stødabsorberende, f.eks. som emballage til følsomme elektroniske produkter og glas eller som indlæg i cykelhjelme.
I 1995 igangsatte Sektionen for EPS-producenter under Plastindustrien i Danmark en genanvendelsesordning for kasserede EPS-emballager. Ordningen finansieres af EPS-producenterne og råvareleverandørerne i fællesskab.

 

Farvestof

Bruges ikke i plast. De tilsætningsstoffer, der giver plast farve, kaldes pigmenter, se under dette.

 

Fyldstof
Betegnelse for tilsætningsstoffer, der blandes i polymerer for at tilføre det færdige materiale attraktive egenskaber eller for at spare på dyre polymerer.
Eksempler er kridt og talkum.

 

Gummimaterialer
Se Elastomerer.

 

HDPE

En forkortelse af High Density Polyethylen. HDPE er stærkere og stivere end andre polyethylenerTynde folier af HDPE er ugennemsigtige og "knitrer" lidt ved bevægelse.

HDPE er et prisbilligt materiale, som på grund af sine gode mekaniske og kemiske egenskaber, inden for et vist temperaturområde, finder mange anvendelser lige fra sværindustri til fødevare- og medicinalindustri.

 

Hjælpestof

Se Tilsætningsstoffer.

 

Homo-polymer
En polymer opbygget af en enkelt monomer.
Eksempler er polyethylen og PVC.

 

Hærdeplast

I modsætning til termoplast (se denne) kan hærdeplast ikke smeltes efter formgivning og hærdning – ligesom et kogt æg ikke kan blive flydende igen.

Det skyldes, at den endelige polymerisation sker under hærdningen og at polymerisationen for disse materialer fører til dannelse af meget store tredimensionale netværksstrukturer.

De enkelte polymerkæder er bundet sammen med meget stærke kemiske bindinger, i modsætning til de svagere bindinger i termoplast. Ved opvarmning vil kæderne derfor ikke glide i forhold til hinanden, hvilket betyder, at materialet ikke kan smelte. Hærdeplast kan derfor ikke genanvendes på samme måde som termoplast. Opvarmes hærdeplast til meget høje temperaturer, sker der i stedet en forkulning af materialet.

Eksempler på hærdeplast er umættet polyester og polyurethan.
Hærdeplaster er typisk meget bestandige både mod slid, slag og kemikalier.
Den anden hovedtype af plast kaldes termoplast (se denne), som kan smeltes igen og igen og blive til nye produkter.

 

Katalysator
Betegnelse for et kemisk stof, som igangsætter eller fremskynder en kemisk reaktion uden selv at deltage i den.
Der bruges katalysatorer til at styre polymerisationsprocesser og de har stor betydning for strukturen i den færdige polymer.

 

Kompositter
Betegnelse for produkter, der er opbygget af flere materialer. Glasfiberarmeret polyester betegnes som en komposit af polyester og glasfiber.

 

Krystallinsk
Betegnelse for materiale med atomerne eller molekylerne ordnet i et tredimensionalt gitter med størst mulig regelmæssighed.
Polymerer betegnes som krystallinske, når molekylkæderne eller dele deraf er ordnet i tredimensionale gitre. Antallet og udbredelsen af krystallinske områder i en polymer har indflydelse på polymerens egenskaber.
Eksempler på krystallinske materialer er køkkensalt, is og diamanter.  

 

Kulbrinte
Kemisk forbindelse, der kun indeholder kulstof (carbon) og brint (hydrogen) i molekylet.
Der findes kulbrinter med fra 1 til uendeligt mange kulstofatomer i hvert molekyle. Jo færre kulstofatomer, jo mere letflygtigt er stoffet. Naturgas er hovedsageligt methan med kun 1 kulstofatom. Flaskegas er propan eller butan med 3 hhv. 4 kulstofatomer. Benzin er en blanding med 5-8 kulstofatomer. Råolie er en blanding af flere hundrede kulbrinter med fra få til mange kulstofatomer.

 

Laminater
Betegnelse for materiale opbygget af flere lag, hvor kombinationen af egenskaber er overlegen i forhold til de enkelte materialers egenskaber.
Eksempler er folie til kaffeposer af polyethylen og aluminium og bordplader af melamin, phenolplast og spånplade.

 

LDPE
Termoplast.

En forkortelse af Low Density Polyethylen. LDPE har en særdeles god slagsejhed, gode barriereegenskaber, er velegnet til kontakt med fødevarer og har gode mekaniske egenskaber ved lave temperaturer

Bruges til bæreposer, affaldssække, dybfrostemballager, pallehætter, kabelisolering.  

 

LLDPE

Termoplast.
En forkortelse af Linear Low Density Polyethylen. LLDPE er den sejeste polyethylentype.

LLDPE har højere brudstyrke end LDPE, og kan danne tyndere film sammenlignet med LDPE. LLDPE bruges til emballage, især film til poser og plader på grund af sin sejhed, fleksibilitet og relative gennemsigtighed. Eksempler på produkter spænder fra landbrugsfolier, bobleplast, til flerlags og sammensatte folier.

Bruges ofte som tilsætning til de andre polyethylentyper.

 

Masterbatch
Betegnelse for en polymer indeholdende en stor koncentration af pigment. Masterbatch fremstilles ved blanding af polymer og pulverformet pigment med efterfølgende smeltning ved ekstrudering og formning af den indfarvede polymer til spagettiformede strenge, der skæres i småstykker.
Masterbatch bruges til farvning af polymerer før fremstilling af produkter.

 

Materiale
Bruges som den samlende betegnelse for stoffer, produkter og råvarer beregnet til videre forarbejdning.

 

Melamin

Hærdeplast.
Hård, stiv. Anvendes altid med fyldstoffer eller fiberforstærkning. Vejrbestandig, ringe vandoptagelse, afgiver hverken lugt eller smag.
Bruges bl.a. til husholdningsartikler ("Margrethe-skålen") og laminerede bordplader.

Melaminkøkkenredskaber og -skåle kan ikke tåle mikrobølgeovn. Som med alle hærdeplast materialer, kan melamin ikke smelte, og kan derfor ikke materialegenanvendes ved smeltning.

 

Molekyle
Den mindste enhed i kemiske stoffer, der kan optræde i fri tilstand. Er opbygget af atomer fra forskellige grundstoffer. Vands molekyler består af 2 brint- og 1 iltatom. Naturgas er hovedsageligt methan og består af 1 kulstof- og 4 brintatomer. Ethylen består af 2 kulstof- og 4 brintatomer.
Polyethylen består af meget lange kæder af ethylengrupper bundet sammen i kæmpemolekyler.

 

Monomer
Den molekyle-enhed, der ved at blive gentaget umådeligt mange gange i kæder og gitre, danner en polymer.

 

Nylon
Handelsnavn for en polyamid plast.
Bruges bl.a. til tandhjul, lejer og fibre til tekstiler.

 

PE
Forkortelse for Polyethylen, se denne.

 

PET

Termoplast.

PET er et termoplastprodukt i polyesterfamilien. Materialet er kendt for sin store styrke og stivhed, god barriere overfor ilt og kulsyre, og fås både glasklar og ugennemsigtig.Har desuden god slagfasthed og overfladehårdhed og er let at genanvende.
PET er almindeligt anvendt somemballere fødevarer (f.eks. øl og sodavand) og non-food produkter på grund af sin styrke, termo-stabilitet og gennemsigtighed, desuden er det billigt, letvægts, splintsikkert og genanvendeligt.

Genanvendt PET kan bruges til at lave mange nye produkter, herunder fleece trøjer, fiberfyld til soveposer og dynejakker, industrielle bånd, ark og film, bildele, såsom kofangere, gitre og dørpaneler, og nye PET-beholdere til både fødevarer og non-food produkter.

 

PET findes i 2 former: A-PET, der er amorf og transparent, og C-PET, der er del-krystallinsk og ugennemsigtigt. Flasker er amorfe og derfor transparente, medens emballager til mikroovne er krystallinske og derfor uigennemsigtige.

 

Phenolplast
Hærdeplast.

En af de allerførste syntetiske plasttyper fra 1907 med handelsnavn Bakelit(se denne).

Fenolplast er kendetegnet ved at være væsentligt mindre brandbar end andre plasttyper. Materialet har fremragende elektrisk isolerende egenskaber, og samtidig er det modstandsdygtigt overfor vand og mange kemiske forbindelser.

 

Co-polymer af phenol og formaldehyd.

 

Pigment

Tilsætningsstof, der giver plasten farve. Som pigmenter bruges stoffer, der udmærker sig ved at have en stærk, ren farve, der er bestandig overfor lys, varme og andre påvirkninger. Der bruges også sorte og hvide samt okker og rustrøde pigmenter. Ved blanding af pigmenter kan alle mulige nuancer fremstilles.
Pigmenter har meget forskellig kemisk sammensætning.

 

Plast
Betegnelsen på en stor gruppe materialer, som på et stadie af fremstillingen er plastisk formbare, og som er opbygget af polymere.

Plasttyperne er indbyrdes meget forskellige i kemisk opbygning og egenskaber. Der er to hovedtyper: termoplast og hærdeplast.

Plastmaterialer indeholder næsten altid en række tilsætningsstoffer, der understøtter eller tilpasser polymerens egenskaber, f.eks farve, hårdhed og UV-lys-bestandighed.

 

Plexiglas
Handelsnavn for en acrylplast, polymethyl-methacrylat.

 

PMMA
Forkortelse af polymethylmethacrylat. Se Acrylplast

 

Polyamid
Termoplast.

Et velkendt handelsnavn er Nylon.
Nylon er sammensat af monomerer ved hjælp af amidbindinger. Derfor kaldes stoffet ofte polyamid. I 1939 begyndte det amerikanske firma DuPont som de første en industriel produktion af stoffet. Det var særlig aktuelt til damestrømper og erstattede silke i fremstillingen af faldskærme.

Fordelene ved nylon/polyamid er, at det har en god slidstyrke, er elastisk og krølmodstandsdygtigt, har stor trækstyrke, er termoplastisk, og kan let blandes med andre fibertyper. Det krymper ikke væsentligt, og har desuden en god genrejsningsevne i gulvtæpper. Ulemperne er, at polyamid let optager snavs, bliver statisk elektrisk og nedbrydes hurtigt i sollys.

Er meget bestandige overfor benzin, olie og mange opløsningsmidler, men tåler ikke varmt vand i lang tid.
Polyamid er mest velegnet til blandingsprodukter. Bruges til maskindele, oliefiltre, olie- og benzinslanger, møbelhængsler, laminatfolier til gastætte emballager, køkkenmaskiner.

Som materiale direkte på kroppen er nylon mindre behageligt, med mindre det spindes som en mikrofiber.

Er co-polymere af amider, f.eks caprolactam eller af syrer og aminer, f.eks. adipinsyre og hexamethylendiamin.

 

Polybutadien
Gummimateriale (elastomer).
Meget vandbestandigt, men tåler dårligt olie og benzin. Bevarer fleksibiliteten godt i kulde og kan med tilsætningsstoffer gøres udmærket udendørs holdbar.
Bruges altid i blanding med andre gummityper og først og fremmest til slidbaner på bildæk.
Polymer af butylener.

 

Polycarbonat
Termoplast.
Meget sejt, stærkt og relativt stift. Ualmindeligt slagfast, nærmest brudsikkert. Blankt og transparent. Tåler ikke stærke syrer og baser samt mange opløsningsmidler.
Bruges til afdækningsskærme og skueglas, brystværn til broer, lyspaneler, kupler, maskindele, genbrugsflasker til mælkedrikke, CD'er.
Co-polymer af kuldioxid og bisphenol A eller en anden divalent phenol.

 

Ifølge dansk lovgivning må polykarbonat ikke anvendes til sutteflasker og til produkter der er beregnet til at komme i forbindelse med levnedsmidler til børn under 3 år på grund af et eventuelt restindhold af bisphenol-A.

 

Polyester
Betegnelse for en gruppe plast, der både omfatter termoplaster og hærdeplaster.
Termoplastisk polyester forkortes ofte PET, se under dette.
Hærdende polyester kaldes "umættet polyester". Bruges til glasfiberarmeret polyester, som bruges til f.eks. både, biler og møllevinger.
Co-polymer af organiske syrer, glykoler og styren.  

 

Polyethylen, PE

PE findes i forskellige typer, der benævnes efter tæthed. HDPE står for "high density polyethylene", LDPE for "low density polyethylene" og LLDPE for "linear low density polyethylene", se under disse.
Alle PE typerne er meget bestandige over for vand, fugt og de fleste organiske opløsningsmidler. Ikke så bestandige overfor UV-lys  De er ikke helt blanke og har en voksagtig overflade. PE har en hvidlig til farveløs egenfarve ogkan indfarves i stort set alle farver.
Polymer af ethylener blandt de plasttyper, der fremstilles i størst mængde.PE anvendes bl.a. til poser, film, flerlagsfolier, øl- og mælkekasser, rør, benzintanke, legetøj, husholdningsartikler og mange andre ting.

 

Polyisopren
Gummimateriale (elastomer).
Har egenskaber, der ligner naturgummi.
Bruges i stor udstrækning i blanding med andre gummityper til produkter og til pharmaceutisk gummi.
Polymer af isopren. Naturgummi er en særlig polyisopren.

 

Polymer
Et meget stort molekyle, makromolekyle, opbygget af en molekyleenhed, monomer, der gentages mange gange (poly = mange). Plast er materialer, der består af sådanne meget store molekyler, og kaldes derfor polymere materialer.
Polymerer fremstilles af mange forskellige kemiske stoffer, der i de fleste tilfælde kommer fra råolie eller gas.

 

Polypropylen, PP

Termoplast.
Er i familie med polyethylen, er stivere end HDPE og bevarer de mekaniske egenskaber bedre ved højere temperaturer. God kemisk bestandighed.

PP har en hvidlig til farveløs egenfarve og kan indfarves i stort set alle farver. PP har en vægtfylde på ca. 900-910 kg/m3. Det vil sige PP flyder på vand.

 

PP er at finde indenfor de fleste anvendelsesområder, især indenfor bilindustrien, emballageartikler, flerlagsfolier, tekniske emner, legetøj og medicoartikler.

Polymeraf propylenr en af de plasttyper, der fremstilles i størst mængde.

 

Polystyren, PS
Termoplast.
Er hårdt, stift, skørt, glasklart, glimrende elektrisk isolerende. Kan fremstilles i slagfast udgave, der er lidt mat.
Bruges bl.a. til drikkeglas og til mange tekniske formål.
Polymer af styren. Som celleplast kaldes det EPS, ekspanderet polystyren.

 

Polytetrafluorethylen, PTFE
Termoplast.
Et velkendt handelsnavn er Teflon.
Har en ekstrem kombination af egenskaber, som gør den attraktiv ved mange kritiske anvendelser. Er overordentlig bestandig mod kemikalier, meget varmefast, har meget ringe brændbarhed og stor vejrbestandighed. Har meget høj slagsyrke, men ret ringe slidstyrke.
Bruges bl.a. til belægning af gryder og pander, tætningsringe i styresystemer i biler, slipfolie på valser, elkabler i fly, kunstige blodkar.
Polymer af tetrafluorethylen.

 

Polyurethan, PUR

Polyurethan er en fællesbetegnelse for en gruppe af materialer, der er karakteristisk ved at indeholde urethanbindinger. Polyurethanerne forekommer mest som en hærdeplast (en- to- eller tre- komponent), kaldet PUR, men findes også som en termoplastisk polyurethan, kaldet TPU.

Polyurethaner forekommer som massive termoplast, som celleplast, der kan være stive, halvstive eller fleksible, som termoplastiske elastomerer, som klæbestof, som fugemasse, som overfladebelægning og som elastiske fibre.

Stift polyurethancelleplast er et af de mest effektive isoleringsmaterialer, der findes. Det anvendes inden for fjernvarmesektoren til isolering af fjernvarmerør, i køle/frysesektoren som isolering af køle- og fryseskabe.Endvidere bl.a. til vinduesprofiler og kabinetter.

Fleksibelt skum anvendes til madrasser, puder, sæder og hynder til møbelsektoren, men der fremstilles også en lang række tekniske artikler.

 

Polyvinylchlorid
Forkortes PVC, se denne.

 

PP
Forkortelse for Polypropylen, se denne.

 

PS
Forkortelse for Polystyren, se denne.

 

Pultrudering
Fremstillingsmetode for produkter af glasfiberarmeret polyester i uendelige længder.
Bundter af glasfiber trækkes igennem en lukket beholder med polyesterråvaren, der er en tykt flydende væske, og bliver herved gennemvædet med polyester. Dernæst trækkes fibrene gennem en opvarmet ståldyse, hvori hærdningen sker. Dysen har en form svarende til det ønskede profil.
Bruges til fremstilling af stænger, rør, profiler, der er så stærke i forhold til deres egenvægt, at de kan bruges til mindre broer, kraner, trapper, gelændere mm.

 

PUR
Forkortelse for polyurethan, se denne.

 

PVC, Polyvinylchlorid

PVC har været i brug i mere end 50 år og er på grund af sine tekniske egenskaber blevet meget udbredt.

Hvor andre plastmaterialer hovedsageligt fremstilles af råolie, fremstilles PVC ved hjælp af råolie og salt (natriumklorid). Til produktionen bruges 57% salt og 43% olie

PVC-produkter kan groft opdeles i to hovedgrupper. Hård PVC og blød PVC. Eksempler på hårde PVC-produkter er rør, vinduer, kabelbakker og profiler. Eksempler på bløde PVC-produkter er gulve, isolering af el-kabler, medicinsk udstyr og presenninger.

 Hård PVC udgør omkring to trediedele af PVC-forbruget, medens resten er bløde eller fleksible produkter, som de også kaldes. Det, der adskiller de bløde fra de hårde PVC-produkter, er, at kun de bløde indeholder blødgørere. Der findes forskellige typer af blødgørere.

PVC indeholder klor, som frigives når PVC brænder. Klor reagerer med vanddamp og danner saltsyre, som i større mængder er skadeligt i naturen. I forbrændingsanlæg bliver kloren neutraliseres ved brug af kalk for at undgå forsuring af naturen.

Hårde PVC produkter er velegnede til genanvendelse. I 1998 blev genanvendelsesselskabet WUPPI A/S stiftet af 5 store danske producenter af PVC produkter. Dermed blev indsamlingen og genanvendelsen af PVC i større omfang sat i system med en landsdækkende ordning (se www.wuppi.dk). WUPPI indsamler alle de hårde PVC-byggeprodukter.

 

Sprøjtestøbning

Fremstillingsmetode for produkter af termoplast.
Plastråvaren fyldes i en lukket cylinderformet beholder og opvarmes. Cylinderen er forsynet med en snegl, der fører den smeltede plast frem. Der indsprøjtes under stort tryk et nøje afmålt volumen af den smeltede plast i en lukket og afkølet form, hvor plastmassen størkner. Formen åbnes og det færdige emne udskydes af formen, der herefter er klar til en ny støbning.
Bruges til fremstilling af alle mulige små og mellemstore plastprodukter, hvoraf der skal bruges mange, f.eks. bægre, spande, LEGO-klodser, simple og komplicerede tekniske emner, både bitte små dele til høreapparater og elektronik og store dele som fjernsynskabinetter og stole.

 

Stabilisatorer
Tilsætningsstoffer til polymerer, der bruges for at forebygge at polymeren nedbrydes ved opvarmning eller udsættelse for UV-lys.
Der anvendes mange stabilisatorer med meget forskellig kemisk opbygning.

 

Teflon
Handelsnavn for polytetrafluorethylen (PTFE), se denne.

 

Termoformning
Fremstillingsmetode for produkter af termoplast.
En plastplade blødgøres ved opvarmning, hvorefter den ved hjælp af trykluft eller vacuum bringes til at følge overfladen af en form. Ved massefremstilling udstanses tilpassede stykker af plastfolie før stykkerne termoformes.
(Plastråvarer formes til plader og folie ved ekstrudering.)
Bruges bl.a. til skilte, inderside af køleskabe, emballagebakker og låg.

 

Termoplast

Navnet termoplast skyldes, at disse materialer bliver plastiske - smelter - når de tilføres varme og ved afkøling igen bliver faste – ligesom stearin - en proces der kan gentages mange gange. Denne egenskab udnyttes i forarbejdningen, hvor materialerne opvarmes, formes og afkøles. Tilsvarende kan affald og gamle produkter smeltes og genanvendes.

I termoplast ligger makromolekylerne mere eller mindre sammenfiltret mellem hinanden. De holdes sammen af denne filtring og af relativt svage bindingskræfter mellem atomer i ét molekyle og naboatomer i et andet molekyle.

Inden for termoplasterne er langt det største forbrug af polyethylen, polyvinylchlorid, polypropylen og polystyren.

Den anden hovedtype plast kaldes hærdeplast.

 

Tilsætningsstoffer

De plastråvarer, en plastvirksomhed modtager fra råvareleverandøren, er normalt tilsat en række stoffer, dels for at lette forarbejdningen, dels for at forbedre egenskaberne i det færdige produkt. Tilsætningsstofferne er med til at give en endnu større vifte af egenskaber og sikrer dermed, at man kan skræddersy plastmaterialerne til helt specifikke opgaver.

De vigtigste tilsætningsstoffer tilhører følgende grupper:

 

  • Armeringsstoffer giver materialer større styrke.
  • Blødgørere gør stive materialer bøjelige.
  • Pigmenter giver farve.
  • Stabilisatorer giver holdbarhed mod bl.a. ultraviolet lys og termisk nedbrydning.
  • Antistatika modvirker statisk elektricitet.
  • Brandhæmmende midler.
  • Fyldstoffer (bl.a. kalk og dolomit)

Tilbage