St\u00e5lkvaliteter<\/strong><\/p>\nDe forskellige st\u00e5lbetegnelser refererer dels til den kemiske sammens\u00e6tning, fremstilling og udseende, dels til anvendelsesform\u00e5let. Endvidere giver de forskellige st\u00e5lv\u00e6rker de nye mikrolegerede st\u00e5lkvaliteter forskellige produktnavne. I det efterf\u00f8lgende gives nogle kortfattede oplysninger om en r\u00e6kke almindelige st\u00e5lbetegnelser. <\/p>\n
Kulstofst\u00e5l (Kulst\u00e5l) <\/strong> Carbon steel Kohlenstoffstahl <\/p>\nBetegnelsen d\u00e6kker st\u00e5l, hvis egenskaber i overvejende grad er bestemt af kulstofindholdet. For s\u00e5 vidt kan alt ulegeret st\u00e5l henregnes under kulstofst\u00e5l, men s\u00e6dvanligvis benyttes betegnelsen kun om st\u00e5l med relativt h\u00f8jt kulstofindhold, som f.eks. 0,30% kulstof. <\/p>\n
Ulegeret st\u00e5l <\/strong> Plain carbon steel Unlegierter Stahl <\/p>\nSt\u00e5l hvis egenskaber hovedsagelig er bestemt af kulstofindholdet, og som maksimalt m\u00e5 indeholde 0,5% silicium, 0,8% mangan, 0,1% aluminium eller titan, 0,1% fosfor, 0,06% svovl, 0,25% kobber. Ved konstruktionsst\u00e5l ligger kulstofindholdet fra 0,02 til 0,6%, ved v\u00e6rkt\u00f8jsst\u00e5l 0,35 -1,5% C. <\/p>\n
Mikrolegeret st\u00e5l <\/strong> St\u00e5l af en rimelig ny oprindelse, hvor man tils\u00e6tter sm\u00e5 m\u00e6ngder af forskellige tils\u00e6tningsstoffer. Sammen med en temperaturkontrolleret valsning opn\u00e5r man nogle egenskaber vedr. styrke og svejseegenskaber de gamle kendte st\u00e5lkvaliteter ikke har. <\/p>\nLegeret st\u00e5l <\/strong> Alloyed steel Legierter Stahl, Edelstahl <\/p>\nSt\u00e5l, hvor legeringsemnerne findes i st\u00f8rre m\u00e6ngde, end det er tilladt i ulegeret st\u00e5l, og som tils\u00e6ttes for at give st\u00e5let visse \u00f8nskede egenskaber. Lavtlegeret st\u00e5l betegner legeret st\u00e5l med mindre end 5% samlet legeringsm\u00e6ngde, h\u00f8jtlegeret st\u00e5l med over 5%. <\/p>\n
Borst\u00e5l <\/strong> Bor tilsat i ganske sm\u00e5 m\u00e6ngder forbedrer h\u00e6rdeligheden og giver stor indh\u00e6rdningsdybde; det bruges derfor til sejh\u00e6rdningsst\u00e5l. P\u00e5 grund af den forbedrede kernestyrke bruges det ogs\u00e5 til inds\u00e6tningsst\u00e5l. Som tils\u00e6tning til austenistiske st\u00e5l og varmefaste st\u00e5l forbedrer det styrkeegenskaberne p\u00e5 grund af udskillelsesh\u00e6rdning. <\/p>\nDe fleste borst\u00e5l, der leveres som stangst\u00e5l, plader og finplader, skal altid h\u00e6rdes. Ved vandh\u00e6rdningen opn\u00e5s de bedste resultater mht. h\u00e5rdhed - olieh\u00e6rdning giver lavere h\u00e5rdhed. <\/p>\n
Slidst\u00e5l <\/strong> Igennem de sidste \u00e5r har v\u00e6rkerne udviklet st\u00e5ltyper, som er slidst\u00e6rke, nemmere at bearbejde (svejse og bukke), og som endvidere kan give lettere konstruktioner. Dette opn\u00e5s ved tils\u00e6tning af meget sm\u00e5 m\u00e6ngder bor, samt en temperaturkontrolleret valsning. <\/p>\nVarmvalset st\u00e5l <\/strong> Hot rolled steel Warmgewalzter Stahl <\/p>\nBetegner alle former for st\u00e5l, fremstillet p\u00e5 valsev\u00e6rker, hvor udgangsmaterialet er varme st\u00e5lblokke (1100-1300 grader C). Under valsningen f\u00e5r st\u00e5let den \u00f8nskede tv\u00e6rsnitform ved passage gennem en r\u00e6kke valsestole. Overfladen bliver herved st\u00e6rkt p\u00e5virket, hvorved den s\u00e5kaldte valsehud opst\u00e5r. Alm. handelsst\u00e5l som f.eks. stangst\u00e5l, st\u00e5lprofiler og sorte plader er typiske eksempler p\u00e5 varmtvalset st\u00e5l. <\/p>\n
Koldvalset st\u00e5l <\/strong> Cold rolled steel Kaltgewalzter Stahl <\/p>\nBetegner de former for st\u00e5l, der valses i kold tilstand. Ved valsning sker en for\u00e6dlingsproces af de varmvalsede st\u00e5lprodukter. Ved koldvalsningen sker der en deformation af kornstrukturen, derfor skal de koldvalsede produkter gl\u00f8des. Ved koldvalsningen og den efterf\u00f8lgende gl\u00f8dning f\u00e5r man et produkt der er bedre end de varmvalsede produkter hvad ang\u00e5r:<\/p>\n
\nbedre overflade<\/li>\n tyndere materialer<\/li>\n sn\u00e6vrere tolerancer<\/li>\n bedre formningsegenskaber<\/li>\n<\/ul>\nKoldtrukket st\u00e5l <\/strong> Cold drawn steel Kaltgezogener Stahl <\/p>\nVed varmvalsning kan der fremstilles tr\u00e5d med mindre diameter end 4-5 mm. Med denne eller sn\u00e6vrere tr\u00e5d som udgangspunkt kan man ved koldtr\u00e6kning gennem en r\u00e6kke matricer med en stadig mindre diameter opn\u00e5 tr\u00e5d af stadig mindre diameter. Da materialets h\u00e5rdhed stiger, efterh\u00e5nden som tr\u00e6kningen finder sted, foretages en eller flere afsp\u00e6ndingsgl\u00f8dninger p\u00e5 passende steder i processen. Herved er man i stand til at fremstille tr\u00e5d med de materiale- og styrkeegenskaber, som \u00f8nskes. Foruden til tr\u00e5d anvendes koldtr\u00e6kningen til fremstilling af blankt st\u00e5l og r\u00f8r. <\/p>\n
Konstruktionsst\u00e5l <\/strong> Structural steel Baustahl <\/p>\nF\u00e6lles betegnelser for st\u00e5l i form af profiler, st\u00e6nger og plader, der benyttes til b\u00e6rende konstruktioner. St\u00e5lets svejsbarhed og bukbarhed har stor betydning. For st\u00e5l med samme brudstyrke findes flere kvaliteter m.h.t. svejsbarhed og bukbarhed. <\/p>\n
Kvalitetsnormen EN 10025 : 2004 er opdelt i 6 dele med f\u00f8lgende indhold: <\/p>\n
Del 1: <\/strong>Tekniske leveringsbetingelser Del 2: <\/strong>Tekniske leveringsbetingelser for ulegeret st\u00e5l Del 3: <\/strong>Tekniske leveringsbetingelser for (oven)normaliserede\/valsede normaliserede svejselige finkornskonstruktionsst\u00e5l Del 4: <\/strong>Tekniske leveringsbetingelser for termomekanisk valsede svejselige finkornskonstruktionsst\u00e5l Del 5: <\/strong>Tekniske leveringsbetingelser for konstruktionsst\u00e5l med forbedret atmosf\u00e6risk korrosionsbestandighed Del 6: <\/strong>Tekniske leveringsbetegnelser for flade produkter af h\u00f8jstyrkekonstruktionsst\u00e5l i sejh\u00e6rdet tilstand <\/p>\nArmeringsst\u00e5l <\/strong> Concrete reinforcing steel Betonstahl <\/p>\nGlat betonst\u00e5l i kvalitet S235JR <\/p>\n
Kamst\u00e5l, naturh\u00e5rd udf\u00f8relse, kvalitet B550 BR+AC med AJ = 3% eller AJ = 8% forl\u00e6ngelse. <\/p>\n
Tr\u00e5d til strengbeton er lavt legeret st\u00e5l, der ved koldtr\u00e6kning har f\u00e5et for\u00f8get brudstyrken. <\/p>\n
Koldtformede st\u00e5lprofiler <\/strong> Cold rolled sections Kaltgeformte Profile <\/p>\nEr et valset st\u00e5lprodukt fremstillet af varm- eller koldvalset b\u00e5ndst\u00e5l. Fremstilles i g\u00e6ngse profilformer eller efter opgave. P\u00e5 grund af profilernes lethed og styrke har de fundet en stigende anvendelse til lette st\u00e5lkonstruktioner. <\/p>\n
Maskinst\u00e5l <\/strong> Steel for general Engineering Maschinenbaustahl <\/p>\nSt\u00e5l, der benyttes til maskinopbygning og maskinel bearbejdning, ved hvilke der l\u00e6gges v\u00e6gt p\u00e5 blank overflade, bearbejdelighed, egnethed for varmebehandling etc. <\/p>\n
Blankt st\u00e5l (komprimeret st\u00e5l) <\/strong> Bright steel Blankstahl <\/p>\nMed varmvalset rundt st\u00e5l som udgangsmateriale fremstilles blankt st\u00e5l i mindre dimensioner ved koldtr\u00e6kning. I st\u00f8rre dimensioner fremstilles blankt st\u00e5l ved afdrejning eller slibning. Blankt st\u00e5l leveres ogs\u00e5 gl\u00f8det eller h\u00e6rdet. <\/p>\n
Automatst\u00e5l <\/strong> Free cutting steel Automatstahl <\/p>\nBlankt st\u00e5l egnet til sk\u00e6rende bearbejdning i automatb\u00e6nke. Den gode bearbejdelighed er opn\u00e5et ved et st\u00f8rre svovl- og manganindhold, eventuelt ogs\u00e5 mere fosfor end der findes i alm. st\u00e5lkvaliteter. (svovl 0,18 - 0,30%, fosfor ca. 0,10%). Desuden fremstilles automatst\u00e5l legeret med bly og svovl. <\/p>\n
Automatst\u00e5l leveres normalt varmvalset i bl\u00f8dt st\u00e5l (under 0,12% C), men specielle kvaliteter findes i inds\u00e6tningsst\u00e5l (0,06 - 0,18% C) og i h\u00e6rdbart st\u00e5l (0,18 - 0,65% C), ligesom der fremstilles koldtrukne og sejh\u00e6rdede kvaliteter. <\/p>\n
Fjederst\u00e5l <\/strong> Spring steel Federstahl <\/p>\nFremstilles varm- og koldvalset evt. smedet. Materiale: ulegerede og legerede st\u00e5l med 0,5 - 0,6% C - eventuelt kulstofst\u00e5l med 0,6 - 0,9% C - der senere sejh\u00e6rdes. <\/p>\n
Inds\u00e6tningsst\u00e5l <\/strong> Case hardening steel Einsatzstahl <\/p>\nSt\u00e5l med lavt kulindhold (0,06 - 0,2%), som er egnet for inds\u00e6tning. <\/p>\n
Sejh\u00e6rdningsst\u00e5l <\/strong> Heat treatment steel Verg\u00fctungsstahl <\/p>\nUlegerede og legerede st\u00e5l, som er egnet for sejh\u00e6rdning, hvorved opn\u00e5s en forbedring af st\u00e5lets styrkeegenskaber. <\/p>\n
Rustfri st\u00e5l <\/strong> Stainless steel Nichtrostender Stahl <\/p>\nBetegnelsen d\u00e6kker en r\u00e6kke hovedsagelig med krom legerede st\u00e5l, der er meget korrossionsbestandige. Findes i forskellige kvaliteter, med forskellige anvendelsesform\u00e5l. <\/p>\n
Magnetst\u00e5l <\/strong> Magnetic steel Magnetstahl <\/p>\nUlegerede og legerede st\u00e5l, der er egnede til fremstilling af permanente magneter. Legeringer med kobolt-molybd\u00e6n, nikkel-aluminium og nikkel-kobolt-titan har vist sig s\u00e6rligt egnede til magneter. Anvendes til radio og elektromagnetiske apparater. <\/p>\n
V\u00e6rkt\u00f8jsst\u00e5l <\/strong> Tool steel Werkzeugstahl <\/p>\nUlegerede og legerede st\u00e5l med h\u00f8jt kulstofindhold (0,5 - 1,5% C), der har stor slidstyrke og modstandsevne over for temperaturstigninger, som opst\u00e5r under v\u00e6rkt\u00f8jets arbejde. <\/p>\n
Hurtigst\u00e5l <\/strong> High speed steel Schnellarbeitsstahl <\/p>\nEt h\u00f8jtlegeret krom-wolfram-koboltst\u00e5l, der har den egenskab, at det ved den opvarmning, der sker under sk\u00e6rearbejdet, beholder, ja eventuelt \u00f8ger sin h\u00e5rdhed. Benyttes derfor til v\u00e6rkt\u00f8jer for hurtigt sk\u00e6rende bearbejdning (drejest\u00e5l, bor etc.), hvor almindelige v\u00e6rkt\u00f8jsst\u00e5l p\u00e5 grund af opvarmningen ikke kan holde, <\/p>\n
Varmaluminisering <\/strong> Hot-dip aluminizing <\/p>\nOvertr\u00e6kningen med aluminium ved neddypning i smeltet aluminium. <\/p>\n
Varmgalvanisering <\/strong> Hot-dip galvanizing Feuerverzinkung, Warmgalvanisierung <\/p>\nOverfladebehandling med zink ved neddypning af st\u00e5let i smeltet zink er den almindelige fremstillingsmetode for de s\u00e5kaldte \"galvaniserede\" st\u00e5lprodukter, men har i virkeligheden intet med galvanisk udf\u00e6ldning at g\u00f8re. <\/p>\n
Aluzink\/Aluzinc\/Zalutite <\/strong> (Galvalume) <\/p>\nEn koldvalset plade, der er belagt med en legering af 55% aluminium 43,4% zink og 1,6% kisel. <\/p>\n
Denne legering giver i visse tilf\u00e6lde st\u00f8rre korrosionsbeskyttelse end alm. varmgalvaniseret. <\/p>\n
Hvilken form for overfladebeskyttelse man skal v\u00e6lge afh\u00e6nger af bl.a. milj\u00f8 og arbejdstemperatur. <\/p>\n
Elgalvanisering <\/strong> P\u00e5 basis af en koldtreduceret coil, der svejses til foreg\u00e5ende coil, sker processen kontinuerligt. Efter forbehandling i form af affedtning, eventuelt efterfulgt af mekanisk b\u00f8rstning og spuling, bliver det rene b\u00e5nd overtrukket med zink. <\/p>\nElgalvanisering er den d\u00e5rligste af galvaniseringstyperne. den bruges ofte til produkter, der skal lakeres. <\/p>\n
H\u00f8jstyrkest\u00e5l <\/strong> Selve st\u00e5lfremstillingen af h\u00f8jstyrkest\u00e5l er ikke anderledes end ved de alm. st\u00e5lkvaliteter. Forskellen ligger i den kemiske sammens\u00e6tning samt valseprocessen. (temperaturstyret valsning). <\/p>\nDen kemiske sammens\u00e6tning <\/strong> F\u00f8rhen brugte man kulstof til at opn\u00e5 h\u00f8jere styrke i materialet, men kulstof har en negativ indvirkning p\u00e5 formbarheden, sejheden og svejsbarheden. De f\u00f8rste h\u00f8jstyrkest\u00e5l der kom p\u00e5 markedet var ikke s\u00e6rlig velegnede til konstruktioner. St\u00e5lets egenskaber grundl\u00e6gges allerede i flydende form, gennem tilpassede m\u00e6ngder af kulstof, mangan og svovl. Med finkorndannere som aluminium, niob, vanadin og titan kan styrken ogs\u00e5 h\u00f8jnes. De nye typer h\u00f8jstyrkest\u00e5l er af HSLA typen (High Strength Low Alloued). HSLA-st\u00e5let kendetegnes af et h\u00f8jt flydegr\u00e6nse\/brudgr\u00e6nse forhold og god presbarhed og gode svejseegenskaber. De tyndere HSLA-st\u00e5l anvendes hvor der er store krav til presbarheden eller i detaljer hvor flydegr\u00e6nsen ikke kan \u00f8ges gennem deformations-h\u00e6rdning. De tykkere HSLA-st\u00e5l (t > 2 mm) er optimeret hvad ang\u00e5r koldformningsegenskaberne og kan bukkes med sn\u00e6vrere radier end alm. st\u00e5lkvaliteter med samme flydegr\u00e6nse. HSLA-st\u00e5lene betegnes ofte efter min. flydegr\u00e6nse. <\/p>\nValseprocessen <\/strong> Temperaturen af st\u00e5let ved valsningen er en meget vigtig parameter for den f\u00e6rdige plades struktur og dermed for pladens egenskaber. Det g\u00e6lder f\u00f8rst og fremmest temperaturen ved f\u00f8rste og sidste valsepar, samt ved oprulning til coils. V\u00e6rkerne har derfor placeret en k\u00f8lelinie mellem sidste valsepar og hasplen, hvor temperaturen kan reguleres og tilpasses til den rette struktur og mekaniske egenskaber. <\/p>\nDe nye typer HSLA-st\u00e5l giver umiddelbar fordel i form af lavere v\u00e6gt og mindre omkostninger, dels sekund\u00e6re fordele i form af \u00f8gede nyttelaster, lavere br\u00e6ndselsforbrug, lavere transport- og h\u00e5ndteringsomkostninger og mindre svejsevolumen.<\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
St\u00e5lbetegnelser<\/p>\n
For at f\u00e5 en bedre forst\u00e5else af, hvilke parametre der bestemmer materialekvaliteten, og som er anf\u00f8rt p\u00e5 certifikaterne, er der i det f\u00f8lgende givet en kort gennemgang af betegnelserne for de enkelte st\u00e5ltyper.<\/p>\n
Betegnelserne best\u00e5r af:<\/p>\n
\nnummeret p\u00e5 standard (EN 10025)<\/li>\n symbolet S (Structural steel)<\/li>\n en v\u00e6rdiangivelse af den foreskrevne minimum flydesp\u00e6nding (235, 275 eller 355 N\/mm 2<\/sup> ) for tykkelser \u00a3 <\/span>16 mm<\/li>\n\nkvalitetsbetegnelser (JR, J0, J2, K2 eller K3) bl.a. med hensyn til svejsbarhed og slagsejhedsv\u00e6rdier.<\/p>\n<\/li>\n<\/ul>\n
Hvor der er tale om en leverance af firkantr\u00f8r, kan betegnelsen i henhold til EN 10210-1 yderligere v\u00e6re efterfulgt af et H, der st\u00e5r for Hollow section.<\/p>\n
En st\u00e5lkvalitet for et cirkul\u00e6rt r\u00f8r kan f.eks. betegnes som EN 10025 S235JR.<\/p>\n
For er r\u00f8r med firkantet tv\u00e6rsnit kan st\u00e5lkvaliteten f.eks. betegnes som EN 10025 S275JRH.<\/p>\n
St\u00e5ltyperne S235 og S275 kan leveres i kvaliteterne JR, J0 og J2, og st\u00e5lkvaliteten S355 kan leveres i kvaliteterne JR, J0, J2 og K2.<\/p>\n
Kvalitet J2 og K2 er underopdelt i hhv. J2G3 og J2G4 samt K2G3 og K2G4.<\/p>\n
St\u00e5ltyperne S235, S275 og S355 i kvalitet JR er grundst\u00e5l, med mindre egnethed for kolddeformering er specificeret.<\/p>\n
St\u00e5l i kvaliteterne J0, J2G3, J2G4, K2G3 og K2G4 er kvalitetsst\u00e5l.<\/p>\n
Kvaliteterne JR, J0, J2G3, J2G4, K2G3 og K2G4 er almindeligvis egnet til svejsning ved alle svejseprocesser. Svejsbarheden forbedres for hver kvalitetsklasse fra JR til K2.<\/p>\n
I tabel 3 er de mekaniske egenskaber for st\u00e5l S235, S275 og S355 angivet for de enkelte kvaliteter.<\/p>\n
\n\n\n\u00a0<\/td>\n Minimum flydesp\u00e6nding\u00a0 ReH<\/sub>\u00a0 i N\/mm2<\/sup><\/td>\nTr\u00e6kstyrke Rm<\/sub> i N\/mm2<\/sup><\/td>\n\nMinimum brudforl\u00e6ngelse i % A<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n
\n\u00a0<\/td>\n t <<\/u> 16<\/td>\n 16 < t <<\/u> 40<\/td>\n t < 3\u00a0<\/td>\n 3 <<\/u> t <<\/u>100<\/td>\n 3 <<\/u> t <<\/u> 100<\/td>\n<\/tr>\n\n\nS235JR S235JRG1 S235JRG2 S235J0 S235J2G3 S235J2G4<\/p>\n<\/td>\n
\n235\u00a0<\/td>\n
\n225<\/td>\n
\n360 - 510<\/td>\n
\n340 - 470<\/td>\n
\n26<\/p>\n
24<\/td>\n<\/tr>\n
\n\nS275JR S275J0 S275J2G3 S275J2G4<\/p>\n<\/td>\n
275<\/td>\n 265<\/td>\n 430 - 580<\/td>\n 400 - 560<\/td>\n 22<\/p>\n20<\/td>\n<\/tr>\n
\n\nS355JR S355J0 S355J2G3 S355J2G4 S355K2G3 S355K3G4<\/p>\n<\/td>\n
\n355<\/td>\n
\n345<\/td>\n
\n510 - 680<\/td>\n
\n490 - 630<\/td>\n
\n22<\/p>\n
20<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n
Tabel 3 Mekaniske egenskaber for konstruktionsst\u00e5l.<\/i><\/p>\n
I tabel 4 er opstillet et overs\u00e6ttelsesskema mellem tidligere normbetegnelser for de forskellige st\u00e5lkvaliteter.<\/p>\n
\n\n\nEN 10025<\/span><\/td>\n DS\/ISO 630<\/span><\/td>\n DIN 17100<\/span><\/td>\n<\/tr>\n\nS235JR S235JRG1 S235JRG2 S235J0 S235J2G3 S235J2G4<\/span><\/td>\n Fe 360 B Fe 360 BFU Fe 360 BFN Fe 360 C Fe 360 D1 Fe 360 D2 <\/span><\/td>\n St 37-2 USt 37-2 RSt 37-2 St 37-3 U St 37-3 N <\/span><\/td>\n<\/tr>\n\nS275JR S275J0 S275J2G3 S275J2G4<\/span><\/td>\n Fe 430 B Fe 430 C Fe 430 D1 Fe 430 D2 <\/span><\/td>\n St 44-2 St 44-3 U St 44-3 N <\/span><\/td>\n<\/tr>\n\nS355JR S355J0 S355J2G3 S355J2G4 S355K2G3 S355K3G4<\/span><\/td>\n Fe 510 B Fe 510 C Fe 510 D1 Fe 510 D2 Fe 510 DD1 Fe 510 DD2 <\/span><\/td>\n St 52-3 U St 52-3 N<\/span><\/span><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\nTabel 4<\/i><\/p>\n
Sammenh\u00e6ng mellem nuv\u00e6rende og tidligere betegnelser af st\u00e5lkvaliteter.<\/i><\/p>\n
\u00a0<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
St\u00e5lbetegnelser og st\u00e5lkvaliteter St\u00e5lkvaliteterDe forskellige st\u00e5lbetegnelser refererer dels til den kemiske sammens\u00e6tning, fremstilling og udseende, dels til anvendelsesform\u00e5let. Endvidere giver de forskellige st\u00e5lv\u00e6rker de nye mikrolegerede st\u00e5lkvaliteter forskellige produktnavne. I det efterf\u00f8lgende gives nogle kortfattede oplysninger om en r\u00e6kke almindelige…<\/span><\/p>\nL\u00e6s mere ›<\/a><\/div>\n<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3797,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"full-width-page.php","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false,"_exactmetrics_sitenote_active":false,"_exactmetrics_sitenote_note":"","_exactmetrics_sitenote_category":0,"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-1760","page","type-page","status-publish","hentry"],"yoast_head":"\n
Opfyldelse af funktion, milj\u00f8krav samt produktionsegnedhed<\/title>\n \n \n \n \n \n \n \n \n \n \n \n \n \n \n\t \n